top of page
Hannah Lund

18 nemme opskrifter fra sidst, der var pandemi i Danmark. Dét serverede min oldemor og hyggede om os



 

For ca. 100 år siden var vi også berørt af en pandemi i Danmark. Den Spanske Syge, en influenza-agtig virus, der dræbte millioner på verdensplan. Den ramte lige efter 1 verdenskrig, og i øvrigt efter epidemier med difteri og tuberkolose. Der har været knaphed og rådvildhed mere end én gang i køkkenet.


Her får du en oversigt over opskrifter fra dengang, der viser, hvad min oldemor og hendes søstre fandt på at servere, når der egentlig ikke var så meget i køkkenet. Det er nemme opskrifter, og der er frit slag til at variere med, hvad du nu har derhjemme.


Jeg har også inkluderet nogle kager og desserter. For nu har du mere tid sammen med ungerne derhjemme, og så kan det være sjovt at prøve de gamle enkle opskrifter. Også fordi karantæne bare er sjovere, når der der kage!

 

Aftensmad, frokost og natmad - retro-hygge




Hilsen fra Spisekammeret - Her har du en ret, du kan lave, selv om alt var ryddet i supermarkedet.

Aubing - For 100 år siden var Aubing en cool ret. Kan du lide lasagne, kan du også lide Aubing!

Solskinsæg - Smuk farverig restemad. Det føles ikke en gang som rester, når man går i oldemors køkkenskabe.

Juliennesuppe - Styrk dit immunforsvar mod corona med den hyggeligste nemmeste suppe. Som dufter vidunderligt!

Tomatpie - Deep-pan pizza som for 100 år siden. Masser af tomat og persille!

Baconfristelsen - Ja, det ER ruskomsnusk. Den ER grim. Og den SMAGER sygt godt. Bacon og fristelse, hvad behøver du mere?

Degnebøf - Det bedste af stegt flæsk og engelsk bøf. Snyd, som de gjorde for 100 år siden

Pocheret friteret æg - Nu har du tid til at øve dig på en elegant, sund og billig ret. Optur!



 

Sådan skrev min farmor om difteri-epidemien og den Spanske syge:


"Jeg kom ikke med til afdansningsbal, for det var det forår, hvor jeg fik difteri (ca 1914). Da dr. Viggo Petersen stillede diagnosen, husker jeg tydeligt. at jeg sagde til min mor: "Så dør jeg" - der var netop for nylig en pige i skolen, der var dø af denne sygdom, Jeg døde jo ikke, jeg blev indlagt på epidemi-sygehuset, kørte dertil med far i en drosche med min elskede bamse i favnen. Man var jo isoleret på epidemi-sygehuset - de besøgende stod uden for vinduerne og gestikulerede og prøvede at få sagt noget. Behandlingen bestod i serum intramuskulært og afgnidning med karbolvand, der lugtede fælt. Vi fik også sago-vælling, som jeg afskyede. Men bortset fra disse småting, var jeg altså heldig og kom mig. Til gengæld var der kun en kam, som alle indlagte måtte deles om, så jeg kom rask hjem med en hovedbund, der vrimlede med lus..."



"Den store epidemi: "Den spanske syge", der hærgede i 1918-1919, var en art influenza ofte med meget alvorlige komplikationer som lungebetændelse og "sovesyge" (hjernebetændelse), og den kom til os kort efter 1. verdenskrig. Der var stor dødelighed, især blandt gravide kvinder og der er mange grave på kirkegården fra den periode. Lungebetændelse var den gang absolut livsfarlig, antibiotika lå langt ude i fremtiden. Hjemme gik vi heller ikke ram forbi, selv om vi slap nådigt. Mest syge var Thea, og Grea på 1½ år, der måtte lære at gå igen, da hun var blevet rask. Alle blev dog raske, selv den ene af vores unge piger, der var meget syg og måtte indlægges på epidemi-sygehuset. Byens skoler var lukkede i flere måneder, og årsprøven indskrænkedes til en skriftlig eksamen. Den gang havde man ellers eksamener i alle fag hvert år. Men vi havde nær forbindelse til familien i byen og der var mange hyggelige søndage. Alle stuerne blev varmet op, der var hjemmebagt kage og lækker mad, stilfærdig snak over håndarbejderne i den ene stue og kortspil og cigarrøg i den anden. Alt bidrog til at skabe en fornemmelse af varme og samhørighed."


 



Når oldemor kræsede med desserter og kager under epidemien





Prins Pücklers fromage - Nem lækker dessert, der hylder datidens vildeste mand. Sprut og fløde ... det kan kun blive godt.

Grundlovsdessert - Når vi skal stå ekstra sammen under krisen og føle os danske. Det gør vi med creme og frugt!

Ribssaftbudding - Du har alle ingredienserne - prøv en retro-hverdagsdessert!

Klatter - Forkæl dine unger, som min farmor forkælede mig, da jeg var lille.


Tvebakker - Det her er den perfekte småkage at lave med ungerne, som både vil nyde at stikke tvebakkerne ud og spise dem med koldt smør, når de er ude af ovnen

Chokoladekager - Næsten ingen ingredienser, lidt knofedt og en saligt god smag. De bliver ryddet på stedet.

Sandkage - Oldemors største sællert på kaffebordet. Alle kan lide den, alle kan bage den.

Rugmelskage - Jeps, sunde og bevidste var de også den gang. Lækker anderledes kage - spis med syltetøj!

Brun lagkage - Cremet saftig mørk smag. Kagen til, når du skal trøstes lidt.

Mokkalagkage - Det var godt nok til Christian IX, og lagkagen er enkel at lave og smager af iskaffe.




Nyd de 2 ugers karantæne en smule mere - vi ses på den anden side!


Kærlig hilsen

Hannah Lund

Kærlig hilsen Hannah Lund

1 Comment


huluactivate66
Dec 11, 2023

The Hulu activate process is designed to be efficient, allowing users to activate Hulu and start streaming in a matter of minutes. This swift activation ensures that subscribers can quickly immerse themselves in the diverse array of content that Hulu has to offer.

Like
bottom of page