top of page
Hannah Lund

Ribssaftbudding - retro-opskrift på dessert, når der ikke er noget i køkkenet


Ribssaftbudding opskrift på gammeldags nem og billig hverdagsdessert Hannah Lund 1900 Til bords

Denne opskrift er datidens hverdagsdessert - af den billigere slags. Jeg er vild

med, at de gjorde noget ud af selv en almindelig dag. Ribssaft havde man næsten altid på lager – endda i hjemmelavet kvalitet – og denne dessert er nem, hurtig og billig og med en mild og børnevenlig smag.

Tag da lige og overrask med en gammeldags budding på en onsdag!


 

Kvinderne i Jervelund-familien og dens forgreninger var tynde som unge piger, men som voksne ganske korpulente – og det var de stolte af.

Den gang var kvinderne mest i køkkenet og gik ikke særligt mange steder. Husarbejdet var superhårdt, og en succesrig kvinde havde mange piger til at udføre det, så hun selv slap.

Fremfor alt havde en succesrig kvinde råd til at spise sig mæt. Altid.


Min faster husker Oldemor Annas søster Agnes og Agnes' svigermor Sofie (også en

solid kvinde), der efter frokoster og middage, udspilede af den megen mad, satte sig tungt, løftede op i brysterne og kløede sig saligt under dem. Det var dengang, mænd og kvinder satte sig hver for sig, når man rejste sig fra bordet …

 


Det skal du bruge til Ribssaftbudding

2 æg, delt i blommer og hvider

50 g sukker

½ dl ufortyndet ribssaft

½ dl kogende vand

4 blade husblas


Sådan laver du Ribssaftbudding


Find de glas eller den skål, du vil lave buddingen i.


Læg husblasbladene i en flad skål og hæld ½ dl kogende vand over. Rør rundt, så husblasen opløses.


Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret.


Rør ribssaften i.


Kom vand og opløst husblas i, og rør grundigt rundt.


Pisk hviderne stive og vend dem i.


Pynt med flødeskum – eller som her med små dråber af ribsgelé.


Sæt på køl, indtil den skal spises.




Nyd det - dessert på en hverdag !


Kærlig hilsen

Hannah Lund

Comentarios


bottom of page